søndag den 25. maj 2025

DE GRATIS DANSKE TV KANALER


De Gratis Danske TV-kanaler

– Se DR og TV 2-regionerne helt gratis med adgang til programoversigter

Danmark har et stærkt public service-udbud, som du kan se gratis og lovligt – uden abonnement og uden login. Både DR’s kanaler og TV 2’s otte regionale stationer tilbyder indhold, du kan streame direkte eller se on-demand.

📡 DR – Danmarks Radio

Kanal Hjemmeside   
DR1 dr.dk/dr1      
DR2 dr.dk/dr2   
DR Ramasjang dr.dk/ramasjang   
DR Ultra dr.dk/ultra   
DR3 (online) dr.dk/dr3   

🌍 TV 2’s Regionale Stationer

Region Hjemmeside
TV 2/Bornholm tv2bornholm.dk   
TV 2/Fyn tv2fyn.dk   
TV 2/Kosmopol tv2kosmopol.dk  
TV 2/Midtvest tvmidtvest.dk
TV 2/Nord tv2nord.dk   
TV 2/Øst tv2east.dk   
TV 2/Østjylland tv2ostjylland.dk   
TV SYD tvsyd.dk   
 

✅ Hvad får du?

  • Alt indhold er gratis og uden login
  • Stream live og on-demand
  • Nyheder, dokumentarer, børne-tv, debat og lokalsamfund
  • Daglige udsendelser kl. 19.30 fra alle regioner

🔚 Konklusion

Hvis du vil følge med i både landsdækkende og lokale nyheder, samfundsdebatter, dokumentarer og børneprogrammer – så er de danske gratis public service-kanaler et fantastisk tilbud.

søndag den 18. maj 2025

Overvågning af alle danskere: ET BRUD PÅ GRUNDLOVEN

 Forestil dig, at staten havde nøglen til alt, du foretager dig digitalt. Hver søgning, hver besked, hver mail, hver samtale med din læge eller psykolog. Dette er ikke længere kun et dystopisk fremtidsscenarie. Det er en reel risiko, hvis PET får ubegrænset adgang til alle danskeres digitale data.

1. Privatlivets død

Den mest grundlæggende konsekvens af massiv overvågning er bruddet på privatlivets fred – en rettighed, der er beskyttet af både Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Grundloven § 72 sikrer borgernes beskyttelse mod vilkårlige indgreb i hjemmet og privat kommunikation, herunder ransagning og undersøgelse af breve og papirer – men den er skrevet i en tid før internettet og beskytter ikke eksplicit digital kommunikation. Men det ændre ikke grundpillen i det danske retssamfund. 

Men derfor er EMRK artikel 8 helt central i denne sammenhæng. Den fastslår, at "enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance." Det gælder også digitalt.

Når staten får adgang til alt, forsvinder det frie rum, hvor mennesker kan tænke, skrive og tale uden frygt.

2. Selvcensur – den usynlige trussel

Overvågning fører til selvcensur. Mennesker bliver tilbageholdende med at ytre politiske holdninger, søge hjælp eller engagere sig i samfundsdebatten. Det gør ikke samfundet tryggere – kun mere tavst og frygtsomt.

3. Mistillid og svækket demokrati

Når hele befolkningen bliver betragtet som potentielle mistænkte, nedbrydes den tillid, som det danske samfund bygger på. I stedet opstår et klima af mistænkeliggørelse, hvor borgere og myndigheder står på hver sin side.

4. Folk tør ikke søge hjælp

Mange vil holde sig fra at kontakte lægen, psykologen eller rådgivningslinjer – især i sårbare situationer. Frygten for, at personlige data kan havne i hænderne på efterretningstjenesten, kan føre til, at alvorlige problemer ikke bliver håndteret i tide.

5. Økonomisk konsekvens

Danske virksomheder og borgere har brug for tillid til datasikkerhed. Hvis staten udhuler den tillid, vil økonomiske aktiviteter, digitale tjenester og investeringer flytte til lande med bedre privatlivsbeskyttelse. Det kan skade både vækst og arbejdspladser.

6. Magtmisbrug er ikke en teoretisk risiko

Historien – både i Danmark og i udlandet – viser, at selv demokratier ikke er immune over for magtmisbrug. Når enkeltpersoner i efterretningstjenester får adgang til enorme mængder persondata, kan det udnyttes til personlig vinding, chikane eller politisk pres.

7. Ingen data er sikre

Selv de mest avancerede myndigheder har tidligere oplevet datalæk, hackerangreb og utilsigtede offentliggørelser. Jo mere data staten samler, jo større er risikoen – og konsekvenserne – ved en læk.

8. Farvel til retsstaten

Når overvågning sker uden konkret mistanke eller dommerkendelse, går vi fra at være et retssamfund til et overvågningssamfund. Det er en glidebane, der underminerer vores frihedsrettigheder og retssikkerhed.


Skal vi virkelig bruge kræfterne her?

Mens PET ønsker større overvågningsbeføjelser, kæmper politiet i forvejen med manglende ressourcer. Hver dag bliver volds- og voldtægtssager, bedrageri, cyberkriminalitet og indbrud lukket uden tilstrækkelig efterforskning – ofte uden nogensinde at nå retten.

Burde vi ikke prioritere at opklare de virkelige forbrydelser først – i stedet for at behandle hele befolkningen som potentielle kriminelle? 

Overvågning bør aldrig være et quickfix for et presset politi. Et frit samfund bygges ikke på mistanke – det bygges på tillid, gennemsigtighed og respekt for borgernes ret til at være i fred.

Vi er måske endda på vej til at siddende regeringer opsnappe oplysninger fra andre politiker for at beholde magten. Vi er virkelige ude på en glidebane som skal stoppes, vi ønsker ikke forhold som i tidligere DDR

torsdag den 15. maj 2025

Hvorfor står danske vindmøller stille i blæsevejr - og hvordan løser vi det billigst?

 Danmark er en af verdens største producenter af vindenergi pr. indbygger, men paradoksalt nok står mange danske vindmøller stille netop, når det blæser kraftigt. Det lyder ulogisk, men forklaringen er teknisk og systemisk – og heldigvis findes der også løsninger.


Problemet: Vindmøller, der må slukkes

Der er flere grunde til, at danske vindmøller indimellem bliver stoppet:

  1. Sikkerhed: Ved storm bliver møllerne slukket for at undgå skader.

  2. Overproduktion: Elforbruget kan ikke følge med produktionen, og elprisen bliver negativ.

  3. Begrænsninger i elnettet: Særligt mod syd, hvor eksporten til Tyskland ikke kan ske pga. flaskehalse.

  4. Balancering af elnettet: For at sikre stabil frekvens og spænding.

Konsekvensen? Tabt grøn energi og mindre afkast for mølleejerne. Samtidig mister Danmark CO2-besparelser.


Løsningerne: Fra infrastruktur til adfærd

Her er de vigtigste løsninger – vurderet ud fra pris, effekt og tilbagebetalingstid:

1. Fleksibelt elforbrug (den billigste og hurtigste løsning)

Ved at flytte elforbruget til tidspunkter, hvor der er meget vindstrøm i nettet, kan man mindske overproduktionen og bedre udnytte vindenergien.

Eksempler:

  • Elbiler lader om natten eller i blæsevejr

  • Varmepumper opvarmer ekstra, når prisen er lav

  • Vaskemaskiner og opvaskere starter automatisk

Pris: 2.000–5.000 kr. pr. husstand (smarte styringer)
Tilbagebetalingstid: 3–8 år (ofte kortere)
Fordel: Forbruger sparer penge og støtter grøn omstilling

2. Energilagring (batterier og Power-to-X)

Lagring kan absorbere overskudsstrøm og bruge den senere.

  • Batterier egner sig til korttidslagring

  • PtX (Power-to-X) omdanner el til fx brint, som kan bruges senere

Pris: 400 mio. kr. for 100 MWh batterianlæg
Tilbagebetalingstid: 7–25 år afhængigt af teknologi
Fordel: Høj teknisk kapacitet, men dyrt

3. Udbygning af elnettet

Større kabler og bedre forbindelser til Tyskland og Sverige kan mindske flaskehalse.

Pris: 1–6 mia. kr. afhængigt af projekt
Tilbagebetalingstid: 10–25 år
Fordel: Fremtidssikret, men langsigtet

4. Internationale aftaler og koordinering

Bedre samarbejde om elhandel og elnetdrift på tværs af grænser.

Pris: Lav til moderat
Tilbagebetalingstid: 5–15 år
Fordel: Høj gevinst, men afhænger af politisk vilje


Konklusion: Start med fleksibelt elforbrug

Den billigste, hurtigste og mest tilgængelige løsning er fleksibelt elforbrug. Teknologien er her allerede, og mange husholdninger og virksomheder kan implementere det med en beskeden investering. Det kræver politisk opbakning, bedre information og incitamenter.

Samtidig skal vi ikke glemme de langsigtede investeringer i net og lagring – men i mellemtiden kan vi alle være en del af løsningen.

Grøn energi må ikke gå til spilde, når vinden endelig blæser.

Man kan undre sig over at regeringen ikke har styr på alle forsynings led men bar giver lov til at opsætte flere møller som så står stille. 

tirsdag den 13. maj 2025

Dronningen der troede, hun var Dronning

  Der var engang en Dronning i et lille land. Ja, sådan kaldte hun sig selv, men hun var nu ikke rigtig Dronning, for hun havde hverken krone eller slæb, og hun red ikke i karet trukket af seks hvide heste. Hun var noget, der hed Statsminister, men det lød jo ikke nær så fint, og derfor gik hun rundt og sagde, at hun regerede som en rigtig Dronning.

Hun boede i et slot af beton, med lange gange og mange kontorer, og alle folk måtte kalde hende fru minister, og når hun talte, så skulle de lytte.

En dag fik hun en idé, som hun syntes var meget klog:

"Alle folk går rundt og tænker deres egne tanker," sagde hun. "Hvem ved, hvad de planlægger? De kunne finde på at være uenige med mig!"

Så hun kaldte sine rådgivere til sig og sagde:
"Vi skal bygge en stor maskine – en usynlig én – som kan høre alt, se alt og vide alt! Så vil jeg vide, hvem der tænker skæve tanker, og jeg kan rette dem med mine love og regler."

Rådgiverne nikkede og bukkede og sagde:
"Som Dronningen befaler!"
Og de satte gang i arbejdet.

Snart begyndte folk at undre sig. Deres brevduer vendte ikke tilbage. Deres spejle hviskede, og selv havet så ud til at lytte.

"Er det vinden, der hvisker?" spurgte de gamle.
"Nej," sagde børnene. "Det er Dronningen!"

Men alt, hvad man gør i det skjulte, har en lyst til at komme frem i solen. Og det gjorde det også her. For en dag tabte Dronningens maskine en skrue – og så tabte den en hemmelighed. Og den hemmelighed fløj ud over hele landet og sagde:

"De lytter til jer. De ser, hvad I gør. Selv jeres drømme er ikke jeres egne!"

Der blev røre i det lille land. Mennesker rejste sig og sagde:
"Vi troede, vi boede i et frit rige – ikke et spejlkabinet!"

Og så skete noget, Dronningen ikke havde planlagt: Folk begyndte at hviske sammen i gaderne, skrive med usynligt blæk og mødes i hemmelige haver. Men de sagde det ikke højt, for de vidste, at nogen lyttede.

Dronningen smilede og sagde:
"Se, hvor stille og roligt landet er blevet. Nu tænker de som mig!"

Hun satte sig på sin høje stol og så ud over landet, hvor folk gik med bøjet hoved og lukkede munde. Men hun forstod ikke, at stilheden ikke var fred, og at tavsheden ikke var enighed.

Årene gik, og maskinen blev større og større. Den voksede ud af væggene, sad i lygtepælene og krøb ind i drømmenes sprækker. Børn lærte at hviske i stedet for at råbe, og gamle mænd glemte, hvordan man sang protestsange.

Til sidst var der kun én stemme tilbage i hele landet: Det var Dronningens egen.

Men så, en nat, hvor selv vinden var holdt op med at puste, skete det: Maskinen svarede hende ikke. Hun råbte:
"Er der nogen derude? Hører I mig?"

Men ingen svarede. Ikke fordi de ikke hørte – men fordi de ikke længere gad lytte.

Og det var den værste straf for en, der troede sig større end folket: At tale til et land, der har lært at være stille – ikke af respekt, men af ligegyldighed.

Det lille land blev så stille, så stille. Ikke fordi der var fred, men fordi der ikke længere var plads til ord.

Folk talte ikke højt. De skrev ikke længere læserbreve, de stillede ingen spørgsmål, og de kiggede ikke op, når Dronningens soldater gik forbi. For hvad nyttede det? Ordene blev alligevel vendt og drejet, til de sagde det modsatte af, hvad de mente. Drømme blev brugt imod drømmeren.

Dronningen smilede og sagde:
"Se, hvor velopdragne de er! De har forstået mig."

Men hun forstod ikke, at folkets ytringsfrihed nu var blevet tavshed.
Ikke af frygt. Ikke af respekt.
Men fordi tavsheden var det eneste, de endnu ejede, som ingen kunne tage fra dem.

Landet, som havde en af de højeste troværdighedsrater, blev nu et af de lande, der rummede de største løgne.

De talte sammen med blikke. De sang sange uden lyd. De skrev historier i hovedet, der kun blev læst bag lukkede øjne.

Og sådan gik det til, at landet blev det kedeligste land på hele kloden – set udefra.

Men indeni var det som en klokke, der aldrig ringer, en fugl uden sang.
Et folk, der valgte stilheden som deres sidste ord.

Og Dronningen? Hun talte stadig. Talte til væggene, til spejlene, til skyggerne.
For hun var den eneste, der endnu havde retten til at tale –
men ingen tilbage, der gad høre.

Men en dag kommer måske en ny Konge eller Dronning. En, der kommer for at redde folket.
Så det lykkeligste land i verden atter kan blive det lykkeligste folk.

Spørgsmålet er bare, om trolden allerede er flyttet ind –
og om vi nogensinde kan finde tilbage til de gamle dage.

lørdag den 3. maj 2025

FLY STRIBER

Flystriber er ikke hemmelige kemikalier – her er hvorfor

Hvis du har kigget op på himlen en klar dag, har du sikkert set lange, hvide striber efterladt af fly. For nogle er det bare en naturlig del af lufttrafikken. For andre vækker det mistanke – kan det være “chemtrails”, altså hemmelige kemikalier spredt i atmosfæren? Svaret er nej, og her er hvorfor.

Hvad er flystriber egentlig?

Flystriber, også kaldet kondensstriber, opstår, når varm, fugtig udstødningsgas fra flymotorer møder den kolde, tørre luft i stor højde. Den varme luft indeholder vanddamp, som kondenserer til små iskrystaller – ligesom din ånde kan danne damp i vinterkulde. Disse iskrystaller samles og danner de hvide striber, vi ser på himlen.

Hvorfor kan en stribe pludselig starte og stoppe?

En almindelig misforståelse er, at en flystribe der starter og stopper er bevis på, at noget bliver tændt og slukket. I virkeligheden skyldes det variationer i atmosfæriske forhold. Fly bevæger sig gennem forskellige lag af luft, som kan variere i temperatur og fugtighed over korte afstande. Hvis luften pludselig bliver for tør eller for varm til, at iskrystaller kan dannes, forsvinder kondensstriben. Når flyet igen når ind i et køligere eller mere fugtigt område, dannes striben igen. Det hele sker helt naturligt.

Mange siger også st der bliver flere og flere striber men det følger i tråd med at der er kommet flere og flere fly. 0

Hvorfor tror nogen, det er noget andet?

Konspirationsteorien om “chemtrails” opstod i 1990’erne og går ud på, at regeringer eller organisationer bevidst sprøjter kemikalier ud fra fly for at påvirke vejret, befolkningen eller miljøet. Men der findes ingen troværdig dokumentation, ingen videnskabelig opbakning og intet bevis for, at sådanne programmer eksisterer.

Hvad siger eksperterne?

Meteorologer, piloter og fysikere er enige: Flystriber skyldes simple, fysiske processer. Både NASA, det amerikanske luftfartsmyndighed FAA og EU’s EASA har gentagne gange afvist chemtrail-teorier som ubegrundede.

Afsluttende tanker

Det er sundt at stille spørgsmål – men det er vigtigt at skelne mellem faktabaseret viden og ubegrundede påstande. Flystriber er et helt normalt fænomen, forklaret af velkendte love om temperatur, fugt og tryk. Der er ingen konspiration – bare kondens.

Jeg husker selv flystriber helt tilbage i 1970erne, tyve år før teorien om kemikalier kom frem. 

Hvorfor skulle nogen sprede kemikalier i en atmosfære, som de selv bor i det er utopi. 

Men at gøre det i 30 år, på millioner af fly, uden nogen har fundet beviser holder ikke. Der er heldigvis ingen kemikalier og det skal vi være glade for.

torsdag den 1. maj 2025

Hvorfor vi skal sige nej tak til 4. generations atomenergi

 

🚫 Atomenergi ?

Atomkraft er igen kommet på dagsordenen – denne gang under overskriften "4. generations atomenergi". Fortalerne lover sikre, billige og næsten affaldsfrie reaktorer. Men virkeligheden er mere kompleks, og konsekvenserne af at satse på denne teknologi kan være dyre – både økonomisk, samfundsmæssigt og miljømæssigt.

💸 Høje omkostninger – drømmen om billig strøm er stadig en illusion

Selvom 4. generations atomkraft bliver markedsført som billigere end tidligere generationer, har vi endnu ikke set konkrete beviser for det. De få forsøg, der er gjort globalt, er præget af forsinkelser og voldsomme budgetoverskridelser.

Eksempler:

  • USA og Canada: Projekter med små modulære reaktorer (SMR'er) er blevet opgivet, fordi investorer trak sig.

  • Kina og Rusland: Eksperimenterer stadig uden markedsmodenhed.

Samtidig trækker atomkraft ressourcer væk fra teknologier, der allerede virker – som sol, vind og energilagring – og som kan opskaleres hurtigt og billigt.

Vi risikerer at bruge 10-20 år for så at erkende at det ikke er økonomisk forsvarlig. Lad os ikke få endnu en offentlig skandale. 

☢️ Risiko og affald – og hvad hvis Danmark en dag bliver krigszonen?

Selv "sikre" reaktorer er stadig sårbare. Atomkraft kræver konstant overvågning og kan blive et mål – ikke bare for terror, men også i tilfælde af krig. Det er naivt at tro der ingen risiko er. Danmark altid vil være lidt i fare.

Se bare til Ukraine: Her har krigen gjort atomkraftværker til aktive konfliktrum med risiko for katastrofer. Vi kan ikke risikere at gøre Danmark afhængig af en teknologi, der kan blive en strategisk trussel.

Affaldsproblemet er stadig uløst, og atomaffald skal opbevares sikkert i tusinder af år. Hvem tør tage det ansvar? Selvom det kun skal gemmes i 300-500 år så kræver det plads og konstant overvågning.

🏡 Boligpriser, modstand og lokal splittelse

Ingen ønsker at bo tæt på et atomkraftværk. Erfaringerne viser:

  • Faldende boligpriser

  • Modstand og utryghed

  • Usikkerhed for fremtidige generationer

Et atomkraftværk i baghaven skaber ikke tryghed – det skaber fraflytning og frygt.

🏖️ Turisme og image – et enkelt uheld kan koste dyrt

Turisme er en kæmpe indtægtskilde for Danmark – og bygger på vores image som et rent, grønt og trygt land. Et atomkraftværk vil ikke bare ændre landskabet, men også skræmme turister væk.

Og hvad hvis der sker bare en lille ulykke – en lækage, en fejl, en nødsituation? Det vil ramme internationalt og lokalt, og have langvarige konsekvenser for:

  • Sommerhusudlejning

  • Naturturisme og outdoor-aktiviteter

  • Danmarks grønne brand

🌬️ Vi har bedre og tryggere alternativer – allerede i brug og klar til op skalering.

1. Solceller – smartere placeringer: Mange er skeptiske over for store solcellemarker i det åbne land. Det er forståeligt. I stedet bør vi satse på:

  • Solceller på tage af huse og erhvervsbygninger.

  • Overdækkede parkeringspladser, som både giver strøm og skygge og endda betale anlægsomkostningerne. 

  • Det kunne også være som læskærme og andre offentlige nybygninger som kan betale helt eller delvis for nye tiltag. 

  • Lokale, selvfinansierede løsninger, som borgere og virksomheder kan eje sammen.

2. Vindkraft – både på land og hav Danmark har allerede stor erfaring og kan udbygge langt mere – med lokal opbakning, hvis det gøres med omtanke.

3. Bølgeenergi og fotosyntese-baseret energi Vi bør udnytte havets kræfter med bølgeenergi og investere i lovende teknologier som kunstig fotosyntese, der imiterer planters evne til at lagre solenergi.

4. Brint og fusionsenergi – fremtidens langsigtede løsning Fusionsenergi, især via brint, er en lovende teknologi, der på sigt kan give ren og sikker energi. Men den er dyr at udvikle, og Danmark bør ikke stå alene. Vi bør indgå i internationale samarbejder og forskningsalliancer for at sikre, at vi er med, når teknologien modnes.

Ja der er mange løsninger. 

🌍 Andre har allerede droppet det – og med god grund

  • Tyskland har lukket sine atomkraftværker og satser på grøn omstilling.

  • Italien og Østrig har længe sagt nej.

  • Danmark har haft en stærk linje mod atomkraft siden 1980'erne – det har været en del af vores grønne identitet. Lad os blive på den vej. 


✅ Konklusion: Atomkraft er en blindgyde – vi har bedre muligheder i dag

Når vi snakker 4.generations atomkraft er stadig teori mere end praksis det kan bruges. Den er dyr, farlig, og risikabel – både i fredstid og i krigstid. I stedet har vi allerede adgang til teknologier, der virker, som kan bygges lokalt, ejes demokratisk og skaber grøn energi uden at skræmme naboer, turister og kommende generationer væk.

Grøn omstilling behøver ikke kernekraft – den har brug for fællesskab, vision og rettidig handling.


Nej tak til 4. generations atomenergi, det er den forkerte vej.