Danmark er en af verdens største producenter af vindenergi pr. indbygger, men paradoksalt nok står mange danske vindmøller stille netop, når det blæser kraftigt. Det lyder ulogisk, men forklaringen er teknisk og systemisk – og heldigvis findes der også løsninger.
Problemet: Vindmøller, der må slukkes
Der er flere grunde til, at danske vindmøller indimellem bliver stoppet:
Sikkerhed: Ved storm bliver møllerne slukket for at undgå skader.
Overproduktion: Elforbruget kan ikke følge med produktionen, og elprisen bliver negativ.
Begrænsninger i elnettet: Særligt mod syd, hvor eksporten til Tyskland ikke kan ske pga. flaskehalse.
Balancering af elnettet: For at sikre stabil frekvens og spænding.
Konsekvensen? Tabt grøn energi og mindre afkast for mølleejerne. Samtidig mister Danmark CO2-besparelser.
Løsningerne: Fra infrastruktur til adfærd
Her er de vigtigste løsninger – vurderet ud fra pris, effekt og tilbagebetalingstid:
1. Fleksibelt elforbrug (den billigste og hurtigste løsning)
Ved at flytte elforbruget til tidspunkter, hvor der er meget vindstrøm i nettet, kan man mindske overproduktionen og bedre udnytte vindenergien.
Eksempler:
Elbiler lader om natten eller i blæsevejr
Varmepumper opvarmer ekstra, når prisen er lav
Vaskemaskiner og opvaskere starter automatisk
Pris: 2.000–5.000 kr. pr. husstand (smarte styringer)
Tilbagebetalingstid: 3–8 år (ofte kortere)
Fordel: Forbruger sparer penge og støtter grøn omstilling
2. Energilagring (batterier og Power-to-X)
Lagring kan absorbere overskudsstrøm og bruge den senere.
Batterier egner sig til korttidslagring
PtX (Power-to-X) omdanner el til fx brint, som kan bruges senere
Pris: 400 mio. kr. for 100 MWh batterianlæg
Tilbagebetalingstid: 7–25 år afhængigt af teknologi
Fordel: Høj teknisk kapacitet, men dyrt
3. Udbygning af elnettet
Større kabler og bedre forbindelser til Tyskland og Sverige kan mindske flaskehalse.
Pris: 1–6 mia. kr. afhængigt af projekt
Tilbagebetalingstid: 10–25 år
Fordel: Fremtidssikret, men langsigtet
4. Internationale aftaler og koordinering
Bedre samarbejde om elhandel og elnetdrift på tværs af grænser.
Pris: Lav til moderat
Tilbagebetalingstid: 5–15 år
Fordel: Høj gevinst, men afhænger af politisk vilje
Konklusion: Start med fleksibelt elforbrug
Den billigste, hurtigste og mest tilgængelige løsning er fleksibelt elforbrug. Teknologien er her allerede, og mange husholdninger og virksomheder kan implementere det med en beskeden investering. Det kræver politisk opbakning, bedre information og incitamenter.
Samtidig skal vi ikke glemme de langsigtede investeringer i net og lagring – men i mellemtiden kan vi alle være en del af løsningen.
Grøn energi må ikke gå til spilde, når vinden endelig blæser.
Man kan undre sig over at regeringen ikke har styr på alle forsynings led men bar giver lov til at opsætte flere møller som så står stille.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar