Forestil dig, at staten havde nøglen til alt, du foretager dig digitalt. Hver søgning, hver besked, hver mail, hver samtale med din læge eller psykolog. Dette er ikke længere kun et dystopisk fremtidsscenarie. Det er en reel risiko, hvis PET får ubegrænset adgang til alle danskeres digitale data.
1. Privatlivets død
Den mest grundlæggende konsekvens af massiv overvågning er bruddet på privatlivets fred – en rettighed, der er beskyttet af både Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Grundloven § 72 sikrer borgernes beskyttelse mod vilkårlige indgreb i hjemmet og privat kommunikation, herunder ransagning og undersøgelse af breve og papirer – men den er skrevet i en tid før internettet og beskytter ikke eksplicit digital kommunikation. Men det ændre ikke grundpillen i det danske retssamfund.
Men derfor er EMRK artikel 8 helt central i denne sammenhæng. Den fastslår, at "enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance." Det gælder også digitalt.
Når staten får adgang til alt, forsvinder det frie rum, hvor mennesker kan tænke, skrive og tale uden frygt.
2. Selvcensur – den usynlige trussel
Overvågning fører til selvcensur. Mennesker bliver tilbageholdende med at ytre politiske holdninger, søge hjælp eller engagere sig i samfundsdebatten. Det gør ikke samfundet tryggere – kun mere tavst og frygtsomt.
3. Mistillid og svækket demokrati
Når hele befolkningen bliver betragtet som potentielle mistænkte, nedbrydes den tillid, som det danske samfund bygger på. I stedet opstår et klima af mistænkeliggørelse, hvor borgere og myndigheder står på hver sin side.
4. Folk tør ikke søge hjælp
Mange vil holde sig fra at kontakte lægen, psykologen eller rådgivningslinjer – især i sårbare situationer. Frygten for, at personlige data kan havne i hænderne på efterretningstjenesten, kan føre til, at alvorlige problemer ikke bliver håndteret i tide.
5. Økonomisk konsekvens
Danske virksomheder og borgere har brug for tillid til datasikkerhed. Hvis staten udhuler den tillid, vil økonomiske aktiviteter, digitale tjenester og investeringer flytte til lande med bedre privatlivsbeskyttelse. Det kan skade både vækst og arbejdspladser.
6. Magtmisbrug er ikke en teoretisk risiko
Historien – både i Danmark og i udlandet – viser, at selv demokratier ikke er immune over for magtmisbrug. Når enkeltpersoner i efterretningstjenester får adgang til enorme mængder persondata, kan det udnyttes til personlig vinding, chikane eller politisk pres.
7. Ingen data er sikre
Selv de mest avancerede myndigheder har tidligere oplevet datalæk, hackerangreb og utilsigtede offentliggørelser. Jo mere data staten samler, jo større er risikoen – og konsekvenserne – ved en læk.
8. Farvel til retsstaten
Når overvågning sker uden konkret mistanke eller dommerkendelse, går vi fra at være et retssamfund til et overvågningssamfund. Det er en glidebane, der underminerer vores frihedsrettigheder og retssikkerhed.
Skal vi virkelig bruge kræfterne her?
Mens PET ønsker større overvågningsbeføjelser, kæmper politiet i forvejen med manglende ressourcer. Hver dag bliver volds- og voldtægtssager, bedrageri, cyberkriminalitet og indbrud lukket uden tilstrækkelig efterforskning – ofte uden nogensinde at nå retten.
Burde vi ikke prioritere at opklare de virkelige forbrydelser først – i stedet for at behandle hele befolkningen som potentielle kriminelle?
Overvågning bør aldrig være et quickfix for et presset politi. Et frit samfund bygges ikke på mistanke – det bygges på tillid, gennemsigtighed og respekt for borgernes ret til at være i fred.
Vi er måske endda på vej til at siddende regeringer opsnappe oplysninger fra andre politiker for at beholde magten. Vi er virkelige ude på en glidebane som skal stoppes, vi ønsker ikke forhold som i tidligere DDR.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar