mandag den 23. september 2013

Nu behøver du ikke kontanter.

Hvis du ikke har hørt om den nye app ''Mobilepay'' eller Swipp til at overføre penge så er du gået glip af noget. Jeg har undersøgt begge systemer og vi starter med mobilepay.


Mobilepay

Danske bank har lavet en app. til smartphone til at overføre penge med. Du behøver ikke at være kunde i Danske bank og det er helt gratis.

De har lige ændret beløbet, som du maks. kan overføre pr. dag, fra 1000 til 1500 kr. hvilket går den rigtige vej.

Grænsen på 500 kr. pr. transaktion er stadig lidt lav, men så må man overføre flere gange, hvis det er nødvendig.

Jeg har for at teste sikkerheden bestilt en ny kode og det virkede dog med lidt problemer.  Programmet lukkede ned da jeg skulle tjekke min sms, med aktiverings koden og det var faktisk først efter 3 gang det lykkes, da jeg kunne læse koden øverst, men skulle huske 6 cifre. Dernæst skulle man taste de sidste 4 cifre på kreditkortet så en der stjæler mobilen vil ikke kunne bruge dine penge. Får du stjålet både kreditkort og mobil skal du hurtig få lukket kontoen men sådan har det jo altid været.

Men mit råd er husk din kode. Men da du selv bestemmer de 4 tal så bør det ikke være så svært.

Se hvordan du kommer i gang.



Se evt. også Danske Banks hjemmeside. 

Swipp

Swipp er det andet system som er lavet af flere forskellige banker, men alle men alle kan bruge den.  Det vil på den lange bane være en fordel og jeg tror denne app bliver fremtiden.

Disse banker er med Nordea, Nykredit Arbejdernes Landsbank, Spar Nord, Sydbank, Jyske Bank og Lokale Pengeinstitutter. Men de ''Lokale Pengeinstitutter'' dækker over mange.

For at finde ud af om din bank tilbyder Swipp går du ind på Swipp hjemmeside under tilmeld dig. Start med at skrive din banks  reg. nr. Er din bank med bliver du fortalt dette og så skal du oprette dig på din banks webbank. Da min bank var med anvendte jeg denne løsning. Hvis din ikke er med kan du tilmelde dig på hjemmesiden Swipp hjemmeside.

Man skulle først oprette sig i webbanken og så skulle man oprette en pind kode. Det fremgik ikke særligt tydeligt.

Ligeledes var det faktisk et stort problem at finde den rigtige app, da min bank's app ikke kom frem ved at søge på Swipp, hvilket var en dum fejl. Det kostede en telefon samtale til Swipp, men de kunne ikke hjælpe men henviste til banken. Så måtte jeg ringe til dem også.

Du har mange andre muligheder, end at overføre penge til en anden person via swipp. Du kan også overføre penge mellem dine kontoer og tjekke valuta, kurslister og giro betaling og andre nyttige ting. Ved giro kan du også bruge mobil camera, hvilket jeg skal tjekke næste gang der kommer en regning.

En anden fordel er at beløbs grænsen som er 3000 kr. pr dag, hvilket er dobbelt så godt som Mobilepay.

Hvad er bedst.

Jeg vi anbefale dig at få begge, så lige meget hvem du møder kan du modtage eller aflevere penge.

Mobilepay er nemmere at installere og du kan sende en sms og invitere andre til systemet. Men glem ikke din kode.

Men over tid tror jeg at Swipp vinder pga. fordelen med at du er tilknyttet din egen bank.












Ingen kommentarer:

Send en kommentar